En ny opdatering til din MacBook kan være afgørende for, hvilke apps og programmer, du kan anvende. Det er derfor vigtigt, at du holder din MacBook opdateret med den nyeste software fra Apple. Vi viser dig her, hvordan du med få klik kommer i gang med at opdatere din MacBook.
Åbn søgefunktionen på din MacBook ved at klikke på luppen oppe i højre hjørne. Skriv “softwareopdatering” i søgefeltet og vælg det resultat, som kommer frem. Herfra kan du se, om din MacBook trænger til en softwareopdatering samt hvilken version, du har installeret.
Du har også mulighed for at aktivere en automatisk opdatering. På den måde holdes din MacBook altid opdateret, uden at du skal gøre noget.