Pladsmangel kan hurtigt blive et problem på din MacBook. Du kan med fordel vælge at slette de programmer, du ikke længere bruger og derved skabe plads til enten opdateringer, billeder, video eller nye programmer.
Start med at klikke på 'Finder' ikonet i din menu-dock. Vælg derefter 'Programmer' i venstre menu. “Træk” herefter det/de program(mer), som du ønsker at fjerne fra din MacBook, over i papirkurven.
Denne metode kan anvendes til de fleste programmer. Ligger det program, som du ønsker slettet, i en mappe, skal det højst sandsynlig fjernes på anden vis – typisk med tilhørende afinstallationsfunktion. Den nemmeste måde at finde ud af dette, er ved at Google.